android apple arrow cart-big-outline cart-full check chef-hat circle-medium circle-small clock download download enlarge facebook instagram magnifier menu-arrow-down pointer printer share star twitter user-simple youtube

OPSKRIFTER BURGER
GUIDEN TIL DEN ULTIMATIVE BURGER

Burgere er altid i høj kurs. Men det kan være en kunst at få så enkle ingredienser til at spille optimalt sammen og smage helt fantastisk. En kunst, som sagtens kan læres, vel og mærke. Følg de tre steps nedenfor, hvis du har ambitioner om at blive sommerens burger-konge på grillen.

1. GÅ I KØDET PÅ KØDET

Den optimale fedtprocent

Vælg oksekød med et højt fedtindhold, gerne op til 20 %. En bøf med mindre fedt har tendens til at blive tør og smuldrende, når den er stegt. Når kødet indeholder en passende mængde mælkehvidt fedt, smelter det og bidrager til en saftig velsmag.

Den bedste udskæring

Cow

Hver del af koen har sin smag og farve – afhængig af hvor på koen udskæringen er placeret, og hvor meget motion musklen har fået. Den bedste udskæring til burgere er mellemskært oksekød med en dyb rød farve, der stammer fra den del af skulderen, som får mest motion, når koen går på marken. Hakket oksehøjreb er også et godt valg.

Sådan skal kødet hakkes

Det siger sig selv, at friskhakket kød er det bedste. Og allerhelst kød, som kommer fra en slagter, så du ved præcis hvilken udskæring, du har med at gøre. Friskhakket kød, hvor du kan se lange tråde af kød, er løsere og giver fyldige, møre burgere.

Så tyk skal bøffen være

01 6483 Burger Press

En bøf-tykkelse, som er populær hos mange, ligger et sted mellem 2 og 2,5 cm. Hvis din bøf skal have en flad og jævn overflade, skal du give den et tryk med tommelfingeren eller bagsiden af en ske til at lave en lille fordybning midt på bøffen, mens den stadig er rå. Tryk endelig ikke burgeren med en palet, mens den ligger på grillen. Det dræner bøffen for saft og fedt – og dermed også smag! Du kan med fordel bruge Burgerpresseren til at forme bøfferne.

2. BRUG GRILLEN TIL DIN FORDEL

Grilltemperaturen

Den bedste burgerbøf er sprød og mørk udenpå og blød, mør og fuld af saft indeni. For at komme godt fra land, skal du sørge for at grillen har en temperatur på 200-250 grader, inden du lægger bøffen på grill-risten.. Bøffen skal grilles ved direkte varme – det vil sige lige over varmekilden (briketterne eller brænderrørene).

Tiden

17685

Når du griller med lukket låg ved den rette temperatur, tager det cirka 8-10 minutter, før bøffens overflade er perfekt mørk og det indre er helt stegt. Bøffen skal kun vendes 1-2 gange undervejs. Efter ca. 4 minutter har kødet udviklet en karamelliseret stegeskorpe, som slipper risten af sig selv (pensl bøffen med olie inden, du lægger det på risten – og spray evt. Weber® Non-stick BBQ-spray på risten) Husk at bruge en timer, hvis der er fare for at blive distraheret.

Kernetemperaturen

6750

Du kan se på bøffen, om den er færdig-grillet: I takt med at bøffen bliver varmere, ”krymper” kødet. En burger med en kernetemperatur på 71 grader er noget mindre, tørrere og sejere end en burger, som er 50 grader i midten. Den optimale burger har en kernetemperatur på 65 grader– så er kødet lidt pink i midten og stadig saftigt. Det er nemt måle kødets kernetemperatur med Webers digitale stegetermometer.

Brug en palet

6625 1

Hvis du griller din bøf ved den rette temperatur; sikrer, at grillristen er fri for fastbrændte madrester; og i øvrigt ikke vender bøffen mere end højst nødvendigt, kan du nemt tage den af grillen, uden den går i stykker. Vælg en palet med et langt skaft og et solidt blad fx Premium tangsæt.

3. SERVER DEN I GODT SELSKAB

Bollerne

Burger Buns

Gå efter en blød bolle, hvis burgeren skal være nem at spise. Den skal dog ikke være så blød, at den falder fra hinanden på grund af kødsaften. Rist bollen ½ minut på skærefladen og pensl den evt. med olivenolie, hvilket giver en ekstra dimension til smagen.

Hjemmelavet ketchup

Dk Recipe Blog 1

Som et ekstra skønt touch kan du lave din egen ketchup. Hvis du skolder beholderen inden brug og undgår at putte andet urent ned i ketchuppen, kan den holde sig i lang tid i køleskabet.

Coleslaw

Dk Recipe Blog 2

Det er ikke kun amerikanerne, der sværger til ”slaw”. For mange går burgere hånd i hånd med coleslaw lavet på hvidkål og gulerod – og en liiiiiillle smule mayo og creme fraiche

Pommes frites

Dk Recipe Blog 3

Er du sulten efter tilbehør til din burger, går du aldrig galt i byen med en god gang Frites i kurv med estragonmayo. Du kan tilberede de lækreste, sprødeste kartoffelskiver i Webers fintmaskede kurv til rotisseriet.