Kom godt i gang
med veganske grillretter
via disse tips

arrow

Vegansk grillmad er en sund og lækker løsning for dig, der vil inkludere flere grøntsager i dine måltider. Det imponerende udvalg af velsmagende kødalternativer betyder, at du kan grille lækre veganske burgere eller bratwurst på ingen tid, hvilket gør grøntsagerne til aftenens hovednummer.

VEGANSKE GRILLRETTER

Selvom du er prof, er det alligevel en smule anderledes at grille veganske retter, da grøntsager og det “fake” kød ikke tilberedes på helt samme måde som et stykke oksekød. Hvordan du tilbereder dine friske sæsonbestemte ingredienser er et vigtigt element. Vores liste med tips og tricks hjælper dig med at skabe den perfekte veganske grillfest.

 Kom godt i gang med at grille dine grøntsager

Få plads til alt: Grillbakker er et fantastisk værktøj til de gange, du skal grille grøntsager

KOM GODT I GANG

    1. Forbered dine grillområder

    Når du griller kød sammen med grøntsager, er det bedst at holde dem adskilte af hensyn til dine veganske gæster, og det giver også i sidste ende den bedste smag. Har du kun én grill og ikke to? Intet problem! Reservér et separat område på grillen til de veganske ingredienser.

    Tip: Sørg for, at din rist og grill er rengjorte, før du tænder op. 

    2. Brug olie, så det bliver nemmere at grille 

    Børst risten let med olie for at undgå, at maden klæber og brænder fast. Grøntsager og plantebaserede kødalternativer såsom soja frigiver ikke fedt og juice på samme måde som ægte kød, så de kræver derfor en ekstra barriere. Du kan også bruge olie eller marinade direkte på dine grøntsager, inden de kommer på grillen.

    3. Tjek dit tilbehør og dine saucer 

    Veganske grillretter udelader per definition alle dyrebaserede produkter, men med et par enkle erstatninger kan du gøre de retter, du elsker, veganvenlige. Brug margarine i stedet for smør, mandelmælk i stedet for mejeriprodukter og agave-nektar til at drysse over i stedet for honning. Husk også at tjekke ingredienserne i dine bagværk, da de kan indeholde animalsk protein. 

    4. Vær “cool, calm and collected” 

    Indstil din grill til en lav til medium indirekte varme. Hvis temperaturen er for høj, kan grøntsagerne blive sorte, smage bittert og miste deres værdifulde næringsstoffer. Husk, at tomat, agurk og aubergine bliver grillet meget hurtigere end peberfrugt, squash og løg. En god tommelfingerregel: jo højere vandindhold, desto hurtigere brænder det på. 

GRILLKLASSIKERNE – I EN VEGANSK FORTOLKNING

Det kan være overraskende nemt at finde veganske versioner af grillklassikerne: Sorte bønnebøffer og portobello-svampe giver spektakulære kødfri burgere, mens jackfrugt er en god erstatning i opskrifter med svinekød, kylling og fisk.

Her er nogle af vores foretrukne veganske grillopskrifter:

PEANUT-KORIANDER GRØNTSAGSSPYD

Disse peanut-koriander grøntsagsspyd er nemme at lave og kan anvendes som et vegansk tilbehør eller hovedret, da korianderen giver en frisk smag. Bliver de grillet med en duftende miso- og jordnøddemarinade er spyddene sprængfyldt med en smag af sommer. Se vores guide til grillspyd for at få de bedste tips til at grille med et rotisseri.

Pulled Jackfruit

Prøv vores opskrift på pulled jackfruit for et nærende vegansk måltid med en superfood. Dens trådede kød og diskrete smag er perfekt som en vegansk version af svinekød. Hvis du kan lide det, så tjek gerne flere spændende måder til, hvordan du kan grille din jackfrugt.

TOFU-BØFFER MED GULERODS- OG CASHEWSALAT

Vores tofu-bøffer med gulerods- og cashewsalat er en velsmagende, vegansk hovedret. Citron, ingefær og brunt sukker i den veganske marinade karamelliserer tofuen til lækre bøffer med et sødt strejf.

Vegan Delights

Veganske grillretter er et både sjovt og sundt valg, som giver variation til din grillmad. Uanset om det gælder færdige burgere uden kød, friske sidesalater til grillaftener eller en vegansk udgave af en af vores vegetariske grillopskrifter har det aldrig været nemmere at eksperimentere med de veganske grillretter.