android apple arrow cart-big-outline cart-full check chef-hat circle-medium circle-small clock download download enlarge facebook instagram magnifier menu-arrow-down pointer printer share star twitter user-simple youtube
circle-smallAlle opskrifterLam

Personer: 4

Lammekebab med auberginesalsa og tabouleh

  • Forberedelsestid

    1 t.

  • Tilberedningstid

    45 min.

  • Sværhedsgrad

    Svær

  • Grilltemperatur

    200

  • Grillmetode

    Direkte/Indirekte

  • Forberedelsestid

    1 t.

  • Tilberedningstid

    45 min.

  • Sværhedsgrad

    Svær

  • Grilltemperatur

    200

  • Grillmetode

    Direkte/Indirekte

Ingredienser

Lammekebab Med Auberginesalsa Og Tabouleh
  • 2 spsk. frisk koriander
  • 2 spsk. persille
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g hakket lammekød
  • 1 æg
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. chilipulver
  • Salt
  • Peber
  • Røget auberginesalsa
  • 1 aubergine
  • ¼ rød peberfrugt
  • 1 forårsløg
  • ¼ bdt. persille
  • 1 spsk. sesam
  • Citronsaft
  • Tabouleh
  • 200 g grov couscous
  • 2 bdt. persille
  • 1 bdt. koriander
  • 1 rødløg
  • 1 usprøjtet citron
  • ½ dl olivenolie

Specialudstyr

  • Spyd til rotisseri
  • rotisseri
  • røgboks
  • 1 håndfuld røgflis – fx pekan

Fremgangsmåde

    I KØKKENET

    Læg ud med auberginesalsaen. Gør grøntsagerne til salsaen rene, og stik i auberginen med en gaffel. Fjern kernerne fra peberfrugten, skær top og bund af springløget, og skær begge dele i fine tern. Skyl, slyng og hak persillen fint.

    Gå nu ud til grillen og tilbered auberginerne. Imens de røger, kan du lave fars og tabouleh.

    Skyl og slyng krydderurterne til farsen, og hak dem fint. Pil og riv hvidløg fint, og rør det sammen med resten af ingredienserne, så du får en ensartet fars. Del den i otte portioner, og form dem til pølser. Stik spyddene gennem dem på den lange led, og montér dem på det store spyd til rotisseriet. Grill dem, mens du laver taboulehen.

    Kog couscoussen efter anvisningen på posen, og lad den køle af. Pil løget, skyl og slyng de friske krydderurter, og hak dem og løget meget fint. Pil hvidløg, skyl citronen, og riv begge dele. Pres citronen for saft. Vend det hele sammen med olie, og smag det til med salt og peber.

    VED GRILLEN

    Gør først grillen klar til høj, direkte varme.

    Bruger du kulgrill, lægges røgflis direkte på briketterne - bruger du gasgrill, hældes røgflis i røgboksen, der placeres over direkte varme. Læg låg på grillen.

    Når der dannes røg, lægger du den hele aubergine ind på risten. På med låget, og røg den nu, indtil den er mør. Det tager omkring 20 minutter.

    Skær skallen af den røgede aubergine, og kassér skallen. Hak auberginekødet, og tilsæt resten af ingredienserne til auberginesalsaen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

    Gør så grillen klar til middel, indirekte varme. Sæt spyddet i rotisseriet, og start motoren. Læg låget på grillen, og grill nu lammekebabberne i cirka 25 minutter. Servér sammen med salsa og tabouleh.

    TIP

    Taboulehen kan sagtens laves i god tid – eventuelt dagen før.

Ingredienser
Fremgangsmåde

Gør det nemt

Anbefalet tilbehør