android apple arrow cart-big-outline cart-full check chef-hat all-grid bullseye lightbulb circle-medium circle-small clock download download enlarge facebook instagram magnifier menu-arrow-down pointer printer share star twitter user-simple youtube

Personer: 4

Koteletter med fennikelsmør og -salat

Forberedelsestid
6 min.
Tilberedningstid
45 min.
Sværhedsgrad
Let
Grilltemperatur
250
Grillmetode
Direkte
Forberedelsestid
6 min.
Tilberedningstid
45 min.
Sværhedsgrad
Let
Grilltemperatur
250
Grillmetode
Direkte

Ingredienser

Koteletter Med Fennikelsmoer Og  Salat
  • 4 koteletter a 250 g
  • Fennikelsmør
  • 100 g smør
  • Stødt fennikel
  • Karry
  • 40 g rasp
  • Salt
  • Peber
  • Fennikelsalat
  • 2 fennikler
  • Krydderurter – fx persille, purløg og salvie
  • 1 æble
  • Citronsaft
  • Olivenolie

Fremgangsmåde

    I KØKKENET

    Rør det bløde smør med stødt fennikel, karry og rasp – mængden af fennikel og karry afhænger helt af, hvor stærk du vil have blandingen. Smag til med salt og peber. Bred blandingen ud mellem to stykker bagepapir – rul det ud, så det er to millimeter. Læg det på frost i 30 minutter.

    Forbered salaten. Vask fennikler og krydderurter. Skær så fenniklerne i ultratynde skiver – brug eventuelt et mandolinjern. Hak krydderurterne fint. Skyl æblet, fjern kernehuset, og skær det så i tynde skiver. Vend det hele sammen og tilsæt citronsaft, olivenolie, salt og peber.

    VED GRILLEN

    Gør først grillen klar til høj, direkte varme – lad den blive godt varm. Smør risten godt med olie, og læg koteletterne på den hede rist. Grill dem 2-3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.

    Lige inden koteletterne skal tages af, lægger du en skive fennikelsmør svarende til koteletternes størrelse, på hver enkelt. Tag dem så af grillen, og lad dem hvile 3-4 minutter, inden du serverer dem med salaten.

Ingredienser
Fremgangsmåde

Gør det nemt

Anbefalet tilbehør