Rul butterdejen ud til den ønskede størrelse. Læg dejen i et smurt tærtefad, og sæt den på køl, indtil den skal bruges.
Skyl forårsløg, fjern top og bund, og skær dem i mindre stykker. Pil hvidløg, skyl og aftør rosmarinen, og hak begge dele fint. Pisk ricotta og æg sammen.
Puds kalkunbrystet af, og skær det i skiver. Pil løgene, skræl kartoflerne, og skær alt i halve. Nu skal alle tre dele grilles.
Ved grillen
Gør grillen klar til direkte varme. Hvis du bruger kulgrill, skal du bruge lige knap én grillstarter klargjorte briketter.
Grill først kartofler og løg, til alt får grillstreger, og fortsæt derefter med kalkunskiverne. Husk at smøre risten med olie. Skær løg, kartofler og kalkun i mindre stykker, men hold kalkunen adskilt fra grøntsagerne.
Varm panden op på risten, tilsæt smør og honning, og lad det bruse op. Hæld kartoffel- og løgtern samt rosmarin og hvidløg i panden, smag til med salt og peber, og lad det stege mørt under låg. Vend det så i ricotta-blandingen sammen med forårsløg og kalkuntern. Hæld det oven på tærtedejen.
Læg bagestenen midt på grillristen, sæt tærtefadet herpå, og læg låget på grillen. Lad nu tærten bage ved direkte varme i 10 minutter. Derefter skifter du til indirekte varme og tærten bager videre, indtil fyldet er fast. Servér tærten – eventuelt med en grøn salat vendt i vinaigrette.
Gør det nemt
Anbefalet tilbehør
Gør det nemt
Anbefalet tilbehør
Recommended Tools carousel, use the previous and next arrows to navigate, or jump to any slide with the slide bullets.