TIPS & SIMPLE CAMPINGOPSKIFTER
GRILL, NÅR DU ER PÅ FARTEN

arrow

Camping er den perfekte aktivitet til dig, der vil væk fra bylivet for en stund for atter at komme i kontakt med naturen. Men når sulten rammer, betaler det sig at være velforberedt. Få de bedste tips til at grille på farten. Vi giver dig også nogle af de bedste campingopskrifter, der både er nemme og uhyre velsmagende. 

Vælg en grill der passer til dit behov

Når du skal vælge den rigtige grill til dit eventyr, afhænger det af nogle få faktorer såsom:  

  • Hvor mange er I til spisning? 
  • Hvor meget plads har du til at transportere din grill? 
  • Din campingstil – autocamper, telttur, roadtrip?

Mindre grupper og familier uden campingvogn eller autocamper har brug for en bærbar grill såsom en Smokey Joe, der er en både kompakt og praktisk kulgrill, og hvis du ikke har adgang til elektricitet, er en gasgrill det perfekte valg.

Røgboks

Passer til de fleste gasgrills

Learn More

Fordelene ved en gasgrill:

  • Praktisk – gasgrillen er superhurtig at forvarme, så du er klar til at lave mad på omkring 10 til 15 minutter. Perfekt til dig, der lynhurtigt skal tilfredsstille de sultne munde efter en god, lang vandretur.
  • Nem rengøring – rengør blot ristene med en grillbørste, og tør ydersiden af grillen med en klud samt et specialrengøringsmiddel.
  • Holdbar– gasgrillen er designet til at kunne modstå elementerne og har en lang levetid.

Smagstip: Tilføj ekstra røg- eller træsmag til din gasgrill ved at bruge Webers røgboks eller røgflis til gasgrill. 

 Grill på campingturen med en gasgrill

En gasgrill er perfekt til dig, der vil grille ude i naturen

Tips til at grille på farten for mindre selskaber

Q-serien består af kompakte og praktiske gasgrill, der passer til små til mellemstore selskaber. Denne type holdbare grill fås i en række forskellige størrelser og er designet til at modstå vind og vejr – et perfekt valg til dit friluftseventyr. Vælg blandt vores bærbare grillmodeller, der passer perfekt til alle former for campingture. 

Sådan griller du, når du rejser i en autocamper

Hvis du har en autocamper eller en campingvogn med strømforsyning, er grillmulighederne nærmest uendelige. De mere rummelige autocampere giver dig mulighed for at medbringe en større grill med alverdens tilbehør. Uanset om du vælger en grill, der kører på træpiller, gas, kul eller elektricitet, findes der et hav af valgmuligheder, så du kan finde den model, der passer til dine specifikke behov og præferencer.

6 NEMME CAMPINGOPSKRIFTER TIL MORGENMAD, FROKOST OG AFTENSMAD

Når du camperer, vil du naturligvis gerne have mad, der er nemt at tilberede, nærende, og som samtidig giver masser af energi. Vores opskrifter er fulde af energi og giver dig det ekstra boost, du har brug for til vandreture, cykling og andre friluftsaktiviteter.

Smagstip: Nøglen til en rigtig god grilloplevelse ligger i selve forberedelsen. Forbered dine saucer og marinader på forhånd, og opbevar dem i en forseglet beholder.

Nemt at forsegle og opbevare: Sauce i en dåse

1. Kyllingesandwich med oliventapenade og brie 

Denne nemme opskrift på kyllingesandwich har et højt proteinindhold og er en perfekt måde at kick-starte din energi på. Den kan også forberedes på forhånd og opbevares i en forseglet beholder, indtil det er tid til at tilberede maden. 

2. Hellefisk med grillet citron

Enkelt, men utroligt lækkert! Denne simple campingopskrift på hellefisk giver dig det perfekte frokostmåltid. Hellefisken kan selvfølgelig erstattes af andre fisk, eksempelvis ørred, laks eller aborre.

3. Marinerede kyllingespyd 

Denne opskrift på kyllingespyd er et lækkert alternativ, da marinaden kan forberedes på forhånd. Pak kyllingen i en beholder fyldt med marinaden, og put de smagsfyldte kyllingestykker på spyd, inden de skal grilles. Med lidt frisk salat og dine favoritgrøntsager får du her det perfekte måltid.

4. Oksefilet med svampe og rødvinsvinaigrette

Efter al den udendørs aktivitet har du fortjent en herlig middag. Denne opskrift på oksefilet kræver lidt forberedelse, men det kan du nemt klare, inden du tager hjemmefra. 

5. Cheeseburger med sorte bønner og avocado 

Denne opskrift på veggie-cheeseburger er også spækket med proteiner og smager himmelsk. Du kan forberede burgerne på forhånd og opbevare dem i en forseglet beholder, indtil I er klar til at spise. De er den ultimative godbid efter en lang dag ude i det fri. 

6. Portobellosvampe fyldt med pesto og gedeost 

Denne opskrift med portobellosvampe er et lækkert mellemmåltid når som helst på dagen. Forbered svampene hjemmefra, og læg dem på grillen, når sulten melder sig. Tilføj lidt bacon og rucolasalat for ekstra smag.

God campingtur!