I SAMARBEJDE MED MAD&MONOPOLET

EKSKLUSIV 3-RETTERS NYTÅRSMENU

arrow

Det er blevet tid til at tænke på årets sidste festmåltid – nytårsmenuen. Hos Weber elsker vi at inspirere og gå nye veje, og vi har derfor i samarbejde med Mad&Monopolet udviklet vores bud på en anderledes, men lækker nytårsmenu.

Menuen understreger, at kun fantasien sætter grænser foran grillen - det gælder blot om at lade sig inspirere, og give inspiration videre til andre. At opdage, hvad der er muligt. Det er præcis, hvad Weber og det at grille handler om. Du kan finde et link til alle opskrifterne nederst på siden.

Godt nytår, og velbekomme!

Forret: Tarte flambée med feta, ventreche og balsamico

Årets nytårsmenu lægger ud med Tarte Flambée, der stammer fra den franske region Alsace. Forretten kan til forveksling minde om pizza, men har en delikat og papirstynd bund. Toppet med feta, ventreche og balsamico, der nok skal vække dine smagsløg.

HOVEDRET: Gris med pommes fondant og sauce bordelaise

Alt godt kommer til den, der venter – det gælder i hvert fald nytårets hovedret, der består af langtidsstegt flæskesteg på grillen serveret med Pommes Fondant og en fremragende Sauce Bordelaise. Hertil perleløg, brombær og skovsyre, der sikrer en smagsoplevelse udover det sædvanlige.

Dessert: Mazarinkage med vaniljecreme, blomme og figen

Nytårsdesserten byder på grillet mazarinkage på spyd med vaniljecreme og grillede blommer og figner. Den grillede mazarinkage runder årets grilloplevelser af som et sand festfyrværkeri – perfekt til årets sidste aften.