Hvilken desserttype er du?

Sommerens bedstedesserter på grillen

arrow

Kender du dessert-typen?

Der findes forskellige desserter til forskellige situationer og forskellig smag. Desserter til dem, der ikke kan vente. Desserter til den særligt kræsne. Desserter, der tager tid. Og desserter til dem med en craving efter noget ekstra sødt. Vi hjælper dig med at ramme plet, uanset hvilken dessert-situation, du befinder dig i, og hvem du vil forkæle. Det gode er, at grillen kan rumme det hele      

Dessert på grillen

Uanset hvem, du laver dessert til, kan du klare det på grillen. Og der er faktisk mange fordele ved at grille desserten: Når du tilbereder den på grillen, nyder hele selskabet godt af de søde dufte på terrassen. Samtidig er du sikker på ikke at gå glip af noget. Du kan nemlig være ”tilstede” hele vejen igennem. Grillen gør også, at desserten bliver ekstra sprød og lækker – og fordi der ikke er langt fra grillen til havebordet, er den stadig rygende varm, når den lander på tallerknerne. What’s not to like!

Dessert til ”Den kræsne” Når kun det bedste er godt nok!

Når du vil forkæle nogen, som sætter pris på god kvalitet og særlige lækkerier, og som har skyhøje forventninger til desserten, går du ikke galt i byen med disse opskrifter på luksuriøse pies tilberedt på grillen. De er udviklet af de to amerikanske kagebagere, Erin Chapman og Grace Lovig fra The American Pie Company i København, som har mange års erfaring med forkælelse af kagegæster. 

"Not only are you making a dessert with seasonal fresh fruits, you are giving a taste of home-baked goodness right off the grill. Pie is rustic, warm, cozy and straight from the heart.”

– Grace & Erin

Du kan lave piecrusten op til 48 timer før, din pie skal serveres, og den bliver kun ekstra lækker med vaniljeis eller friskpisket flødeskum on the side.

Hvis du går efter det der anerkendende nik fra dem, du forkæler, og måske en forespørgsel på, hvordan du mon har lavet SÅ lækker en dessert, er disse pies lige sagen!

Det eneste udstyr, du skal bruge til opskrifterne er: en grillsten og et grillfast tærtefad.

Dessert til ”Den utålmodige” Når du ikke vil yde for at nyde!

Sommeren indbyder til ture ud i det blå, grillmiddage med de nære og pludselige indskud. Og inden man får set sig om, er der spontan hygge på terrassen og bud efter en god dessert.

Bum, så skal der tænkes hurtigt. Hvad kan du lave på grillen i et snuptag, som får alle til at føle sig forkælet – og dig til at føle dig som en god vært/værtinde? Du får her forslag til 2 desserter, som kan tilberedes med ganske få ingredienser (hvem har ikke mel, mælk og sukker i skabet!) direkte på terrassen uden at forlade familien. Desserter, som imponerer uden at du skal gøre det store! Det eneste udstyr, du skal bruge til disse opskrifter, er: En blender og et GBS® Vaffel- og sandwichjern.

Dessert til ”Den hyggelige” Når du har tid til at være ekstra sød!

Er der noget, der slår en lys sommeraften i Danmark, et flot dækket terrassebord og gang i grillen!

Forestil dig, at familien er bænket rundt om havebordet, og forretten og hovedretten er nydt i fulde drag. Nu er det tid til dessert. Hvad disker du op med, når alle har spist sig mætte i grillet kød og grønt, men stadig har plads til en sød overraskelse?

Når ”grillhyggen” er i gang, skal desserten være nem at gå til – samtidig med, at den tager alle med storm. For mange er desserten kronen på værket! De bedste desserter til grillmiddagen er den slags, som kan klargøres på forhånd og tilberedes på terrassen, så du ikke går glip af den gode stemning, mens du tryller. De vedhæftede dessertopskrifter opfylder dette. Det eneste udstyr, du skal bruge til disse opskrifter er, er: En 2-i-1 Stegt flæsk-holder eller tærteform eller et GBS Vaffel- og sandwichjern.

Dessert til ”Den ekstra søde” Når du skal forkæle den STORE, søde tand!

Hvis dine kære elsker dessert, hvorfor så ikke give dem det, de allerhelst vil have – og i rigelige mængder? Når aftensolen er ved at gå ned, snakken kører derudad, og hyggen er på sit højeste, er det skønt at vide, at du har lavet en dessert med indbagt garanti for, at ingen forlader terrassen i sulten tilstand.

Chokolade mætter – og chokoladedesserter mætter endnu mere. Giv den gas med fløde, chokolade og friske bær, når du griller aftenens dessert til sultne slikmunde. Og husk, at det sikkert er de færreste, der har noget imod en god klat vaniljeis. Det eneste udstyr, du skal bruge til disse opskrifter, er: en keramisk tærteform eller et GBS vaffel- og sandwichjern.