SÅ STÅR VI OP, NATURE LOVER! FÅ EN GOD START PÅ DAGEN I DET FRI

arrow

Vejret er godt, og naturen kalder på dig. Efteråret er den perfekte tid til at vågne op under træerne, dufte den sprøde morgenluft, kravle ud af din sovepose og tænde din transportable grill. Selvom du er langt fra dit køkken, bør du aldrig gå glip af en solid morgenmad, heller ikke på vandreturen. Morgenmaden giver vores krop den energi, vi skal bruge til en dag i den fri natur. Heldigvis giver de fleste transportable grill – som Webers Go-Anywheregrill – dig mulighed for at gøre netop det, som navnet antyder: At tage hen, hvor du vil – uden at sige farvel til varme og lækre måltider. 

Så før du snører vandrestøvlerne, hvorfor så ikke sætte gang i grillen og starte dagen med noget, der altid fører mennesker sammen: velsmagende mad. Med blot nogle få ingredienser kan du fremtrylle en herlig vifte af morgenmadsretter, der gør alle klar til en god, lang dag med vandreture, fuglekiggeri og måske svømmeture i det fri - hvis vejret altså tillader det. Fra traditionel engelsk morgenmad med røgede æg, stegte pølser og søde tomater til karamelliserede ferskner, ananas og havregrød kan en grill ved hånden vække dig, dine campingvenner og jeres smagsløg.

Go-Anywhere-grillen, der fås som både gas- og kulgrill, har et let design, så du kan bære den i håndtaget eller fastgøre den til din cykel. Det giver ekstra plads i rygsækken til alle de andre ting, en campingtur kræver (f.eks. skumfiduser, badetøj og kikkert). Og så er en transportabel grill meget mere miljøvenlig end en engangsgrill. Så der er faktisk ingen grund til, at morgenmaden blot skal bestå af en kedelig myslibar. Duften og varmen fra morgenmaden, der syder og steger på grillen, skaber sammen med solopgangen de perfekte rammer, når I vågner. Med en transportabel grill kan du bare stå op, tænde grillen og spise, uanset hvor turen fører dig hen.

VANDRERENS MORGENMAD: BACON OG ÆG + BÆR OG PANDEKAGER

Denne ret er mere end en klassiker. Den er en institution: Sprøde skiver af svinekød grillet sammen med skønne æg i Weber-stegepande. Opgrader med chorizo og friske æg, du har købt på turen, og husk også brød samt lidt HP-sauce.

Nyd en brunch i det fri med denne ret. Tag mælk, æg og mel med, bland sammen, og grill i stegepande, indtil de er gyldenbrune. Bærrene – som du måske kan finde i naturen (sørg dog for lige at tjekke, at de kan spises) – kan enten serveres rå eller måske som en kompot lavet på panden.