android apple arrow cart-big-outline cart-full check chef-hat circle-medium circle-small clock download download enlarge facebook instagram magnifier menu-arrow-down pointer printer share star twitter user-simple youtube

Webers Perfekte Påskeguide

GIV LAMMEKØDET DET BEDSTE: EN TUR PÅ GRILLEN

Påsken står for døren, lammet er slagtet. Nu står valget mellem ovn eller grill. Og derpå melder der sig endnu flere valg: stegholder, rotisseri, direkte på risten, grillspyd, med eller uden røg? Vi afdækker her de mange muligheder for at tilberede påskelam, der smager af ... påske. Og ikke af gamle uldsokker.

Uldsmagen sidder i fedtet

Lad os straks konfrontere det med smagen. Lammet får ofte skyld for at smage af uld; våde uldsokker og det, der er værre. Da smagen sidder i fedtet, handler det om at vælge lammekød, som er under fire måneder gammelt, når det slagtes. Et spædlam. Når lammet er magert, er det mere mildt i smagen. Dette gælder også for udskæringerne – jo federe udskæringen er, jo mere (uld)smag er der i den. 

”Du får mere smag til lammekødet, når du vælger grillen fremfor ovnen”

Spørg slagtermesteren i supermarkedet, hvis du er usikker på slagtealderen på kødet i frysedisken. Godt, så fik vi det på plads. Nu skal det handle om velsmagende lam på grillen.

OVN VS. GRILL?

Står du og skal vælge mellem ovn og grill til dit påskelam, kan vi (selvfølgelig) anbefale, at du lægger kødet på grillen. Grunden er, at du får mere smag til lammekødet, når du vælger grillen fremfor ovnen. Den røg, der dannes, når fedtstoffet f.eks. drypper ned på gasgrillens Flavorizer Bars, er med til at give en intens grillet smag. 

Hvis du bruger trækul, får du en helt særlig delikat røgsmag frem. Har du lyst til at prøve kræfter med koldrøgning af lammekød, er grillen også ideel. Med din grill, en koldrøgningsbakke og lidt røgsmuld, har du det perfekte udgangspunkt for koldrøgning.

Det vigtigste grilltilbehør

Her i Danmark spiser vi for det meste helstegt lammekølle eller lammekrone til påske. Der er dog også mange andre udskæringer, som med fordel kan grilles og nydes i påskedagene. Lammespyd, koteletter og en mørbrad er super smagsfuldt.

Rotisseri

Passer til 57 cm kulgrill

Rotisseri

Vil du servere lammekølle, bør du anskaffe dig et rotisseri. Her roteres køllen langsomt og smøres med eget fedt og saft undervejs. Det giver et ekstra saftigt og mørt resultat. Weber tilbyder rotisserier – og kebabspyd som tilbehør til rotisseriet – til alle typer grill.

Stegholder

Lammeryg er bedst at tilberede i en stegholder, den skal ikke roteres. Stegholderen løfter stegen fra risten, så den bliver grillet ensartet hele vejen rundt. Har du et iGrill-termometer, kan du holde øje med kernetemperaturen uden at løbe og lette på låget. Du får besked på din smartphone, når kødet er klar. 

Direkte på risten

Der er mange udskæringer inkl. lammehals og indmad, som kan grilles direkte på risten – lige som koteletterne. Når du griller lammekoteletter, skal det ved direkte høj varme. Det må gerne være sådan, at fedtstoffet drypper ned og bliver antændt og giver nogle små opflamninger. Det er med til at give den der rigtig gode grillede smag til koteletten. 

Stegegryde

Passer til Gourmet BBQ System-grillriste

Stegegryde

Er du til lammeskank, skal du have fat i en stor støbejernsstegegryde. Den skal jo braiseres i flere timer, gerne i mørk øl (pas dog på med øllet. Det kan blive bittert, hvis du hælder for meget i). Webers Gourmet BBQ System stegegryde har låg og er perfekt til simremad, sammenkogte retter, gammeldags steg og brød.

DEN RETTE KERNETEMPERATUR

Når lammekødet er færdiggrillet, skal kernetemperaturen for lam ligge på 60-70 grader – afhængig af, hvilken smag du ønsker. Bruger du et iGrill-termometer, indstiller du det blot til den udskæring, du vil tilberede, og den gennemstegthed, du ønsker. 

Når lammekøllen er mediumstegt, får du et bedre resultat, hvis du varmer den op igen i dagene efter, uden at den bliver tør. 

Når du sætter temperaturfølere i lammekøllen, må det ikke røre benet, da den virker som en varmeleder. Det er nemt at blive snydt og tro, at køllen er færdig, hvor den ikke er.

Fremhæv smagen

Du kan tilsætte forskellige krydderier for at fremhæve den gode smag af lammekød. Hvidløg og lam passer traditionelt set godt sammen. Og rosmarin passer godt. Du kan lave nogle lommer i køllen og lægge en blanding af smør med hvidløg og rosmarin ind i de små lommer. Det giver god smag over det hele. Hvis du laver en sprød krydderskorpe, vil den yderste del af lammet smage af krydderskorpe og den indre del vil smage af hvidløg. 

OPSKRIFTER PÅ PÅSKELAM

Du får her Weber Grill Academy’s bedste grillopskrifter på lam og tilbehør. Er du klar på en ekstra grilludfordring i påskeferien, kan du springe ud i koldrøget lammekølle, som skal saltes og tørres over flere dage.