Sikkerhed ved grillen

Udvis altid forsigtighed, når du griller

Håndtaget på din Webergrill er varmeisoleret.

Generelle sikkerhedsanvisninger

  • Læs hele den medfølgende brugervejledning grundigt.
  • Placer altid din grill på en fast, flad, varmebestandig og ikke-antændelig overflade. Placer aldrig grillen et sted, hvor pladsen er trang, eller hvor der er livlig aktivitet.
  • Sørg for altid at holde børn og kæledyr på sikker afstand fra grillen.
  • For at beskytte dine arme og hænder, når du håndterer den varme grill, bør du altid bruge varmebestandige grillhandsker og lange grillredskaber af god kvalitet.
  • Vær særlig påpasselig, når du bruger olie på grillen. Brug kun olie, hvis det er absolut nødvendigt, og brug køkkenrulle, hvis du skal påføre det på grillristen. Alternativt kan du spraye grillristen med Webers særlige Non-Stick Spray, som er lavet til netop dette formål. Olierede eller marinerede fødevarer skal altid duppes med køkkenrulle for at forhindre olie eller marinade i at dryppe ned i grillen og forårsage opflamninger.
  • Vær opmærksom, hvilket tøj du har på, når du griller – undgå tøj i letantændelige materialer, når du arbejder ved grillen! Sørg altid for at have et grillforklæde på, da det beskytter dit tøj mod varme og fedt fra grillen.
  • Undgå at grille i nærheden af letantændelige genstande.
  • Brug aldrig vand til at slukke flammer med.
  • Brug aldrig grillen i lukkede rum (herunder garagen). Alle Webergrill er udelukkende beregnet til udendørs brug.

Sikkerhedsanvisninger ved grillning med briketter/kul

  • Tændvæsker udgør en sikkerhedsrisiko, og det er bedst helt at undgå dem. Du kan i stedet bruge optændingsblokke.
  • Brug grillstarteren, og sæt den på kulristen, ikke på jorden.
  • Sluk for briketterne/kullene efter grillning ved at lukke luftspjældene (One-Touch-system) og spjældet i låget.
  • Lad briketterne/kullene ligge og køle af om natten, og bortskaf dem så, når der er gået mindst 12 timer.

Sikkerhedsanvisninger ved grillning med gas

  • Sørg altid for, at låget er åbent, når du tænder grillen.
  • Kontrollér og rengør jævnligt fedtopsamlingsbakkerne.
  • Sluk altid først for gassen på grillen, og luk derefter for gastilførslen på gasflasken.
  • Opbevar aldrig gasflasken i lukkede rum.
  • Gasslangen skal med regelmæssige mellemrum kontrolleres for lækager (især lange perioder, hvor grillen ikke har været brugt).

Sikkerhedsanvisninger ved grillning med el

  • Slut altid grillen til elstik med egen sikring. Brug aldrig stikdåser med flere stik.
  • Beskyt stikkene mod fugt.
  • Brug aldrig din elgrill i lukkede rum. Webers elgrill er udelukkende beregnet til udendørs brug.