Sådan røger du på grillen

Røgning handler om at give dine råvarer et nyt og smagfuldt tvist. Det kræver ingen særlige evner eller udstyr at røge på grillen – du skal bare følge disse få steps, så er du klar til dit røgeventyr.

  1. Vælg den råvare, du vil røge (alle typer kød/fisk/fjerkræ samt nogle oste og grøntsager kan røges)
  2. Vælg den opskrift, du vil følge
  3. Vælg dit røgtræ – prøv dig frem og tilpas styrken i forhold til råvaren
  4. Vælg den grill, du vil røge på
  5. Klargør grillen til røgning – skal maden tilberedes i kort tid ved høj temperatur eller over lang tid ved lav temperatur (low & slow)?
  6. Læg maden på risten – ved direkte eller indirekte varme – og tilbered den

Sådan klargør du grillen til røgning – og røger maden

Smoker: Minion-optænding (low&slow)
  1. Løft de to øverste dele af smokeren fra bunden. Læg kulristen nederst i bunden, og placer kulringen oven på risten. Fyld en grillstarter helt op med utændte briketter og hæld dem i ringen uden at tænde dem. Fordel røgchunks jævnt udover briketterne.
  2. Hæld så briketter i grillstarteren til optænding. Brug en 1/3 grillstarter til en smoker på 57 cm (ca. 25 briketter), 1/4 grillstarter (ca. 15 briketter) til en smoker på 47 cm og knap en 1/4 grillstarter (ca.12-15) briketter til smokeren med en diameter på 37 cm. Antænd briketterne.
  3. Når flammerne når op over de øverste briketter i grillstarteren, hælder du dem forsigtigt udover de utændte briketter i kulringen. De optændte briketter skal placeres i midten af kulringen – på den måde vil de antænde de utændte briketter en efter en.
  4. Sæt midterstykket oven på bunden og fyld vandkarret cirka trekvart op med vand, inden det bliver for varmt. Luk lågen. Sæt så de to grillriste på plads i midterstykket, åbn luftspjældene. Læg maden på risten (fyld den nederste rist først).
  5. Sæt låg på smokeren, og tjek temperaturen løbende i 10-15 minutter for at sikre, at den er, som den skal være ifølge opskriften. Smokerens temperatur daler ofte, når maden lægges på. Hvis temperaturen bliver for lav, kan du tilføje flere tændte briketter. Hvis temperaturen er for høj, kan du fylde mere koldt vand i vandkarret, fjerne briketter eller lukke halvt for spjældet, men det må aldrig lukkes helt.
  6. Tilbered maden ifølge opskriften. Maden er klar, når råvaren har den rette kernetemperatur.
Kuglegrill (kortvarig røgning)
  1. Hæld den ønskede mængde briketter i grillstarteren. Bemærk! De fleste røgopskrifter kræver lav eller middel varme, så du bør nøjes med at fylde grillstarteren med den mængde briketter, der giver den ønskede temperatur i grillen. En tredjedel eller halv grillstarter kan være nok.
  2. Læg 2-3 optændingsblokke på kulristen og tænd dem. Sæt grillstarteren på kulristen over optændingsblokkene. Briketterne er klar, når flammerne når op over de øverste briketter.
  3. Hæld forsigtigt briketterne ud på kulristen efter den ønskede grillmetode – direkte eller indirekte varme. Tilføj røgflis på de optændte briketter, direkte på risten eller i røgboksen, som stilles på risten. Læg grillens låg på og åbn både top- og bundspjæld. Grillen er klar, når hvid røg begynder at sive ud af topspjældet.
  4. Læg maden på risten, og læg hurtigt låget på. Åben topspjældet halvt og placer låget, så spjældet sidder på modsatte side af den del af risten, hvor du har placeret røgtræet. Så trækkes røgen henover maden og ud af spjældet. Bundspjældet skal altid stå helt åbent, når du griller og røger-.
  5. Tilbered maden ifølge opskriften. Maden er klar, når kernetemperaturen er som ønsket.

Tip! Ønsker du at regulere varmen i din kuglegrill, skal du fjerne eller tilføje briketter. Du kan også sænke temperaturen ved at sætte foliebakke med vand på risten.

Kuglegrill: Slangemetoden (Low & slow)
  1. Læg to rækker briketter i en halvbue langs kanten af grillen på kulristen. Jo længere slangen er, jo længere kan den brænde. Læg briketterne helt tæt sammen, så de rører ved hinanden. Læg så to rækker mere oven på de første, og læg til sidst chunksene i en række oven på briketterne i den ende, hvor du har tænkt dig at placere de optændte briketter.
  2. Læg 10-12 briketter i grillstarteren og tænd dem (se beskrivelse ovenfor). Sæt en alubakke på kulristen ved siden af slangen og fyld den ¾ op med vand. Når briketterne er klar, bruger du en tang til at lægge dem forsigtigt over i ”forenden” af slangen (hvor chunksene også ligger) – helt tæt op ad de utændte briketter/chunksene. Tøm grillens bund for aske, og åben bundspjældet.
  3. Sæt grillristen på plads, luk låget og juster topspjældet, så det er halvt åbent. Varm grillen op til temperaturen er 120-150 grader.
  4. Læg kødet på den del af grillristen, hvor der er indirekte varme – altså ikke direkte over briketterne. Læg hurtigt låget på. Åben topspjældet halvt og placer låget, så spjældet sidder på modsatte side af den del af risten, hvor du har placeret røgtræet. Så trækkes røgen henover maden og ud af spjældet.
  5. Tilbered maden ifølge opskriften. Maden er klar, når kernetemperaturen er som ønsket.
Gasgrill/Weber Q (kortvarig røgning eller low & slow)
  1. Åben grillens låg, tænd for gassen og vent et øjeblik, til gassen er nået gennem slangen.
  2. Tænd for brænderne og indstil varmen på grillens kontrolknapper. De fleste røgopskrifter kræver lav eller middel indirekte varme, så klargør grillen til dette. Vil du røge din mad ved low & slow, skal temperaturen indstilles til ca. 110 grader (tænd evt. kun den brænder, der er direkte under røgtræet).
  3. Læg røgflis i gasgrillens indbyggede røgboks eller i en separat røgboks, som stilles oven på grillens Flavorizer Bars. Alternativt placerer du røgboksen eller flisen direkte på risten. Røgflisen skal altid placeres direkte over en tændt brænder, så flisen antændes. Luk låget og vent på, at hvid røg begynder at sive ud af grillen.
  4. Grillen er klar til røgning, når hvid røg begynder at sive ud af grillen. Ved low & slow-røgning skal du løbende lægge mere røgflis på risten eller genopfylde røgboksen.
  5. Læg maden midt på grillristen over den utændte brænder (ved indirekte varme). Luk låget så hurtigt som muligt og tilbered maden, som opskriften foreskriver. Maden er klar, når den rette kernetemperatur er nået.
Summit® Charcoal Grill (low & slow)
  1. Klargør grillen til røgning ved at flytte kulristen ned i bunden af grillen. Brug briketmåleren og hæld tre portioner utændte briketter ned på kulristen. Tænd for gassen ved at dreje på kontrolknappen.
  2. Briketterne tændes på 7-10 minutter. Sluk for gassen, når flammerne er synlige over de øverste briketter.
  3. Læg 4-5 røgchunks langs kanten af kulristen – i udkanten af briketterne. Læg varmefordelingspladen i grillen. Placer en alubakke midt på pladen, og sæt grillristen på. Luk låget.
  4. Sæt bundspjældet i ”røgeposition”, når grilltemperaturen rammer røgzonen, ca. 110 grader.
  5. Læg maden på risten og juster topspjældet, så det er halvt åbent. Luk låget så hurtigt som muligt og tilbered maden, som opskriften foreskriver. Maden er klar, når den har den rette kernetemperatur
Pulse (kortvarig røgning)
  1. Tilslut grillen til strøm
  2. Drej kontrolknappen/erne til højeste position. Lad grillen forvarme til 260 °C med låget lukket.
  3. Børst grillristene rene og læg røgflis på risten eller brug en røgboks. Luk låget.
  4. Brug kontrolknapperne til at skue ned til medium varme.
  5. Når røgen begynder at ulme, placer da maden midt på grillristen. Tilslut iGrill-termometeret.
  6. Luk låget.
  7. Røg maden i det antal minutter opskriften foreskriver eller til kernetemperaturen er nået.