Flæskesteg med sprød svær

Personer: 4
Ingredienser
1 kamsteg á 2 kg
Salt
Laurbærblade
Fremgangsmåde
I køkkenet

Krydr kamstegen med salt – sørg for, at saltet kommer godt ned mellem sværene. Læg stegen i stegholderen. Tilføj laubærblade mellem sværene.

Ved grillen

Klargør grillen til indirekte, høj varme (250 grader). Sæt stegholderen midt på grillristen, og placer en alubakke under stegen til opsamling af stegesky. Grill stegen i ca. 30 min. Skru ned for temperaturen til middelhøj varme, 180 grader (fjern briketter, hvis du griller på en kulgrill), og grill videre i 30-40 min. Tag stegen af, når kernetemperaturen er 68 grader. Lad den hvile utildækket i 5-10 min. før udskæring.

Tip

SPRØD SVÆR • Tag stegen ud et par timer før, så den har stuetemperatur, når den skal på grillen. • Rids sværen helt igennem med ½ cm mellemrum – pas på ikke at ridse i kødet. • Gnid omhyggeligt 1 spsk. groft salt pr. kg kød ned mellem sværene. • Læg stegen på en stegerist.